top of page
ABOUT

Om mig

Dan-1536x1536 (1).jpg

Jeg har mere end 7 års erfaring fra socialområdet og arbejder i dag som terapeut med fokus på selvforståelse, relationer og de mønstre, tanker og strategier, vi mennesker nogle gange kan komme til at sidde fast i.

Gennem mit arbejde har jeg mødt mennesker med meget forskellige livshistorier og problemstillinger og arbejder blandt andet med mennesker med PTSD, angst, stress, afhængighed og forskellige sociale og personlige udfordringer.

Min tilgang er først og fremmest menneskelig, nærværende og nysgerrig. For mig handler terapi ikke om at have de rigtige svar, men om at skabe et trygt og ærligt rum, hvor der er plads til at undersøge det, der er svært – også når det endnu ikke er helt tydeligt, hvad det handler om.

Jeg har selv en bred og alsidig baggrund fra erhvervslivet og trækker, når det giver mening, også på mine egne erfaringer med livet og de omveje, forandringer og udfordringer, der følger med. Jeg tror på faglighed, men også på værdien af livserfaring og på at møde mennesker som mennesker.

I terapien tager jeg udgangspunkt i dig og det, du kommer med. Vi er sammen nysgerrige på det, der fylder, og på de følelser, behov, grænser og mønstre, der viser sig undervejs.

Min tilgang til livet – og terapien – er jordnær og forholdsvis uformel. Der må gerne være plads til humor og lethed, også når vi taler om det, der er svært. For mig står alvor og lethed ikke i modsætning til hinanden.

Jeg tror på, at større forståelse af os selv kan give os mulighed for at se nye perspektiver og træffe mere bevidste valg i vores eget liv.

Uddannelse

  • Terapeutisk grunduddannelse ved ifuam 2022

  • Terapeutisk og socialfaglig uddannelse ved ifuam 2023-2025

  • Terapeutisk gruppeforløb ved ifuam 2025-​2027

bottom of page